Hent rapporten (PDF)

Ny befolkningsundersøgelse

Faglig formidling i digitale medier

Vi begynder 2017 med vores mest ambitiøse undersøgelse til dato. I samarbejde med MEGAFON har vi har undersøgt, hvilke digitale tekster danskerne oplever som klare og forståelige. Resultaterne vil nok overraske dig, især hvis du tror, at de unge er dem, der er mest til digitale tekster, eller at korte tekster altid er bedre end lange. 

Vi har formuleret undersøgelsens resultater som skriveråd, så du nemt kan omsætte den nye viden til ny praksis.

Hent rapporten (PDF)

Danskerne foretrækker papir

77% af danskerne foretækker at læse på papir fremfor skærm, når de skal læse længere faglige tekster, f.eks. en bog eller længere artikel. Det vil måske overraske mange at:

  • De unge foretrækker papir i højere grad end ældre. Danskere mellem 18-29 år er den gruppe, hvor flest foretrækker papir, når de læser længere tekster – hele 83%. Blandt de 60-69 årige er tallet 73%.
  • Kvinder foretrækker papir i højere grad end mænd. 85% af kvinderne foretrækker papir, når de læser en fagbog. For mænd er tallet 71%. 
  • Danskere med lang uddannelse foretrækker papir i højere grad end danskere med kort uddannelse. 77% blandt de universitetsuddannede foretrækker analoge tekster, når de læser længere fagtekster. Tallet er 58% blandt danskere med folkeskolen som sidste uddannelse.

På mobiltelefoner kan lange breve være bedre end korte 

Vi har testet to versioner af samme brev. Det ene var et godt, men traditionelt opsat brev fra en kommune på en enkelt side. Det andet brev var en versionering på tre sider, hvor vi har ændret layout og formuleringer, men bibeholdt indhold. Du kan se brevene i rapporten. 

  • 64% steg andelen af digitale læsere, som mente, at det versionerede brev var nemmere at overskue på telefonen. Versioneringen gav også færre misforståelser af brevets indhold. Derfor har kommuner og alle andre, der sender digitale breve meget at vinde ved at ændre layout og sprog i breve.

Kognitiv belastning definerer “klar tekst” 

Normalt bruger man metaforer til at beskrive en tekst. Teksten er f.eks. “klar” eller “tung”. Det er ikke teksten, som vi beskriver med de ord. Det er vores oplevelse – en oplevelse, som kommer af, hvor meget vores læsende hjerne skal arbejde med at forstå teksten. Hvis en tekst, opleves som  “tung”, så er det fordi den kognitive belastning ved at læse teksten er stor.

Undersøgelsen viser, hvilke sproglige former den digitale læser oplever som “nemt at forstå”: Det er de sproglige former, som giver mindst kognitiv belastning.

  • Læsbarhed handler om sætningsled. Et stort flertal af danskerne har nemmere ved at læse tekster, hvor subjektet er en aktør og verbalet udtrykker aktørens handling. 59% mener, at det er nemmere at læse en tekst, som indledes med “Gymnasierne mener….” end en tekst, som indledes “Det er på gymnasierne den vurdering…”. 
  • Uddannelse spiller ingen rolle for, hvilke sætningskonstruktioner danskerne opfatter som lette. Undersøgelsen viser, at vi er fælles om, hvad vi opfatter som lette og tunge sætninger.
  • Vi kan øge læsbarhed uden at forenkle indhold. Undersøgelsen viser, at når vi gør en sætning “let” ved at ændre leddenes indhold og placering, så ændrer vi ikke nødvendigvis tekstens indhold.

Hent rapporten (PDF)

BJERG KOMMUNIKATION  /  FLÆSKETORVET 68, 1.  /  1711 KØBENHAVN V  /  T: +45 33 25 33 27  /  KONTAKT@BJERGK.DK
TILMELD NYHEDSBREV      BESØG VORES FACEBOOKSIDE      BESØG VORES LINKEDINSIDE