Hent rapporten (PDF)

Ny befolkningsundersøgelse

Faglig formidling på Facebook og LinkedIn

Formålet med denne undersøgelse er at give dig viden om, hvordan du bedst arbejder med faglig formidling på Facebook og LinkedIn.

Nogle resultater er:

Danskerne følger faglig formidling på Facebook og LinkedIn

28% af Facebook-brugerne anvender (også) Facebook til at følge med i specifikke fagområder og debatter og til at følge interessante personer og virksomheder. LinkedIn har ikke lige så mange brugere som Facebook, men til gengæld bruges LinkedIn meget mere til at følge fagområder, interessante personer og virksomheder. 

Mindre Facebook – mere LinkedIn 

Hele 22% forventer at bruge Facebook mindre, mens det kun gælder for 3% af LinkedIn-brugerne. 

Særligt de unge vil bruge Facebook mindre

Særligt de unge mellem 18-29-årige forventer at bruge deres Facebook mindre (30% mod befolkningsgennemsnittet på 22%).

Særligt de unge er bekymrede for personlige oplysninger

Undersøgelsen blev gennemført, samtidig med at Facebook oplevede en af sine største kriser. I foråret 2018 kom det frem, at den amerikanske researchvirksomhed Cambridge Analytica havde indsamlet personlige data fra op mod 85 millioner Facebookbrugere. Sagen har påvirket mange danske Facebook-brugere. Således svarer hele 34% af de 12%, der overvejer slette Facebook, at de er påvirkede af Facebook/Cambridge Analytica-krisen og #deleteFacebook-bevægelsen, som er opstået i kølvandet på krisen. Det er særligt de 18-29-årige på Facebook, som er bekymrede for deres personlige oplysninger. Hele 85% i denne aldersgruppe (mod 63% i befolkningen).

Kontekstualisering giver mest respons

Både EU-Oplysningen på Facebook og Danmarks Statisktik på LinkedIn oplever, at de får mest respons på de opslag som kontekstualiserer (respons i form af f.eks. likes, klik til artikel og nye følgere), dvs. opslag, som  tager udgangspunkt i en aktuel eller kendt sag for brugerne.

Ren fakta giver næstmest respons

Hvis et opslag kun giver fakta, får det næsten lige så god respons som opslag, der kontekstualiserer – men også kun næsten.

Clickbait giver mindst respons

Clickbait-opslag giver mindst respons på alle responsmuligheder.

Hent rapporten (PDF)

BJERG KOMMUNIKATION  /  FLÆSKETORVET 68, 1.  /  1711 KØBENHAVN V  /  T: +45 33 25 33 27  /  KONTAKT@BJERGK.DK
TILMELD NYHEDSBREV      BESØG VORES FACEBOOKSIDE      BESØG VORES LINKEDINSIDE