Kommunikation

God kommunikation opstår i krydsfeltet mellem viden og kreativitet. Derfor er god kommunikation også ofte en samarbejde mellem flere fagdiscipliner. Du kan trække på designere, metodekonsulenter, informationsarkitekter, tekstforfattere og strateger hos os. Vi samarbejder på tværs af medier: fra digital til analog, fra tekst til film.

Kampagner

Vi bliver ofte valgt til kampagner, som skal fremme en god sag. Vi har fx lavet oplysningskampagner om ludomani, kunst og socialøkonomi. Det motiverer os at bruge vores kompetencer for en sag, som vi kan stå inde for. Derfor laver vi ikke kampagner for cola og tyggegummi. Vores kampagner skal skabe en positiv forskel for samfund, virksomhed og mennesker. Det kan vi også dokumentere, at de gør – for klare mål og effektmåling er integreret i enhver Bjerg K-kampagne.

Intern kommunikation

De sidste 10 år har vi udviklet og afprøvet nye metoder i intern kommunikation. Det kan du få glæde af, når du samarbejder med os. Vi har i flere år samarbejdet med bl.a. Banedanmark, Kriminalforsorgen, Forsvarskommandoen og såmænd også været inde over Mærsk Line. Vi bliver tit valgt til projekter, hvor det handler om at skabe adfærdsændring og dialog blandt ledere og medarbejdere – og vi kan tilbyde nogle afprøvede metoder, som giver mellemlederne de værktøjer, som de har brug for.

Politisk kommunikation

Vil du skabe politisk forandring, så tag en samtale med os først. Vi har skrevet politiske taler til fx ministre, og vi har målrettet kommunikation til politiske beslutningstagere, både i offentlige og private virksomheder. Vi kender det politiske landskab, og vi kan derfor også hjælpe dig med at definere dine målgrupper og deres krav til din kommunikation.

Tekst

Tekst har altid været en vigtig del af vores kerneforretning. Vi er gode til at omdanne fagstof til noget, alle kan forstå – og vi ved en masse om, hvordan man øger læsbarheden i trykte og digitale medier. Vi kan både skrive dine tekster for dig eller give dig et kursus i, hvordan du skriver dem selv. Vi har bl.a. skrevet for Danmarks Evalueringsinstitut, Energistyrelsen og Folketinget. Læs mere om vores skrivekurser her.

En folder, en artikel eller en hjemmeside?

Brug os til de små ting – vi brænder ligeså meget for den lille opgave. Derfor er det Bjerg K, du skal komme til, når du har brug for en effektiv og kreativ leverance på en mindre opgave. Vi er husbureau for flere virksomheder, som løbende sender en tryksag, hjemmeside, app, udsmykning af reception osv. vores vej.

BJERG KOMMUNIKATION  /  FLÆSKETORVET 68, 1.  /  1711 KØBENHAVN V  /  T: +45 33 25 33 27  /  KONTAKT@BJERGK.DK
TILMELD NYHEDSBREV      BESØG VORES FACEBOOKSIDE      BESØG VORES LINKEDINSIDE