Undersøgelser
Du kan få undersøgt kommunikation. Vi gennemfører alle typer undersøgelser af dine tekster og målgrupper. Vi tager også selv initiativ til undersøgelser, hvis vi mener, der mangler viden inden for vores felt. Den nye viden bruger vi til at kvalitetssikre vores rådgivning. Alle vores egne undersøgelser er gratis, og du får dem her på siden.
Den digitale læser foretrækker stadig papir (2023)
I 2023 foretrækker et stort flertal af danskerne at læse fagtekster over tre sider på papir: 72%. Danskerne foretrækker papir, fordi det er nemmere at koncentrere sig om end skærme. Det viser vores nye befolkningsundersøgelse.
Danskernes præferencer har udviklet sig meget, siden vi sidst undersøgte dem i 2020. Kort sagt adskiller alder og uddannelsesniveau danskerne mere end for tre år siden. Der er flere overraskelser:
Alder:
De yngste (18-29) og de ældste (70+) ligner hinanden mest – i disse aldersgrupper foretrækker 71% papir. Det er de 40-49-årige, der skiller sig ud og foretrækker papir i højest grad: 76%. Det er altså ikke entydigt, at vi foretrækker papir i højere grad, når vi bliver ældre.
Uddannelse:
Personer med lang uddannelse foretrækker papir i højere grad end personer med kort uddannelse. Og den forskel er steget markant siden 2020. Personer med kort uddannelse foretrækker også at læse på mobiltelefonen i højere grad end personer med længere uddannelser. Den forskel er også vokset siden 2020.
Læs meget mere om danskernes præferencer for fagtekster i rapporten.
Sådan forstår danskerne (ikke) ord og forkortelser (2021)
Denne rapport indeholder to dele:
Danskernes forståelse af fagbegreber. Du kan se, hvordan danskerne forstår 12 fagbegreber. Ordene er valgt ud fra et aktualitetskriterie: De er enten ord, som omtales meget i nyhederne (f.eks. ’virus’, ’incidens’ og ’ghetto’), eller ord, som offentlige virksomheder ofte benytter i kommunikationen med borgerne (f.eks. ’informeret samtykke’, ’visitere’ og ’forskudsopgørelse’).
Danskernes forståelse af netkronymer. Du kan se, hvem der bruger og forstår 10 forskellige netkronymer. Netkronymer er den type af forkortelser, som er dannet af begyndelsesbogstavet fra flere ord, og som ofte bruges på internettet, især på sociale medier. Se bl.a., hvem der forstår: FOMO, IMHO, OMG, WDYM med flere.
Den digitale læser foretrækker papir (2020)
Denne befolkningsundersøgelse viser, at et stort flertal af danskere foretrækker at læse fagtekster på papir fremfor på skærm. 81% af danskerne foretrækker papiret, hvis de skal læse en fagtekst, der er mere end tre sider lang. Vi har også undersøgt to skriveråd for afsnit, så du kan se, hvilken effekt forskellige skrivemåder har, når du selv skriver digitale fagtekster.
Faglig formidling på Facebook og LinkedIn (2018)
Formålet med denne undersøgelse er at give dig viden om, hvordan du bedst arbejder med faglig formidling på Facebook og LinkedIn. Det viser sig, at være en god ide at sætte viden ind i en kontekst - og helt undgå clickbait.
Faglig formidling i digitale tekster (2017)
I samarbejde med Megafon har vi har undersøgt, hvilke digitale tekster danskerne oplever som klare og forståelige. Resultaterne vil nok overraske dig, især hvis du tror, at de unge er dem, der er mest til digitale tekster, eller at korte tekster altid er bedre end lange.
Vi har formuleret undersøgelsens resultater som skriveråd, så du nemt kan omsætte den nye viden til ny praksis.
SoMe og demokratiet (2016)
Vi vil gerne bidrage til, at SoMe kan indgå positivt i en saglig og faglig politisk debat. Det tror vi kan ske, hvis SoMe-brugerne er opmærksomme på, hvilken værdi de kan bidrage med på SoMe. Det personlige og simple belønnes ofte med meget respons, mens det objektive og komplekse får mindre opmærksomhed. Responsen på SoMe er en meget synlig respons, og det er derfor fristende og nemt at styre efter den, men denne undersøgelse viser, at det er muligt at sætte andre mål for den politiske debat, fx mål om at gavne den politiske debat.
Hilsner fra det offentlige – sådan vil danskerne tiltales (2015)
Brug denne undersøgelse til at beslutte, hvordan dine breve til borgerne skal indledes og afsluttes.De tre indledende hilsner, som flest danskere foretrækker er:
– Til [dit fornavn og efternavn]: 43,2 %
– Kære [dit fornavn og efternavn]: 26,1 %
– Vedrørende [sagen eller emnet]: 20,5 %
Det offentliges digitale overvågning (2015)
Vi har undersøgt danskernes holdninger til digital overvågning – og om vi forstår de situationer, hvor vi accepterer overvågning. Undersøgelsen peger på, at digitaliseringen udfordrer demokratiske grundprincipper.
Kommunernes kanalstrategi og borgernes tilfredshed (2014)
I undersøgelsen fokuserer vi på, hvordan borgere oplever og vurderer kommunikationen med deres kommune. Vi har især kigget på, hvilke kanaler borgere foretrækker i forbindelse med forskellige typer henvendelser, og hvad kanalen betyder for borgeres opfattelse af svar fra kommunen.
Syge ord (2012)
I samarbejde med Region Midtjylland har vi undersøgt, om borgerne forstår de ord, som der bruges i sundhedssektoren. Læs bl.a., hvor mange der forstår ”ambulant” og ”onkologi”.